De engelske ord "infant" og "baby" bruges begge til at beskrive små børn, men der er en fin forskel i deres betydning og brug. "Baby" er et mere generelt ord og bruges til at beskrive et lille barn fra fødslen og op til omkring 1 eller 2 år. "Infant" derimod, refererer typisk til et barn i en endnu tidligere fase af livet, ofte fra fødsel til ca. 12 måneder, og lægger mere vægt på barnets sårbarhed og afhængighed. Man kan sige, at "infant" er en mere formel og præcis betegnelse.

Lad os se på nogle eksempler:

• "The infant cried all night." (Spædbarnet græd hele natten.) Her bruges "infant" fordi det understreger barnets hjælpeløshed og alder.

• "The baby is learning to crawl." (Babyen er ved at lære at kravle.) Her er "baby" et mere naturligt valg, da det beskriver et lidt ældre barn, der begynder at udvikle motoriske færdigheder.

• "The doctor examined the infant carefully." (Lægen undersøgte spædbarnet omhyggeligt.) "Infant" passer godt her, da det understreger den medicinske kontekst og barnets sårbarhed.

• "My baby loves to play with blocks." (Min baby elsker at lege med klodser.) "Baby" bruges her, da det er et mere hverdagsagtigt ord, der beskriver et barn i en mere aktiv fase af udviklingen.

Man kan altså sige, at alle "infants" er "babies", men ikke alle "babies" er "infants". "Infant" er en mere specifik og ofte mere formel betegnelse for et meget ungt barn.

Happy learning!