De engelske ord "quiet" og "silent" bruges ofte om situationer, hvor der ikke er meget lyd, men der er en vigtig forskel. "Quiet" betyder generelt, at der er lidt støj, men ikke helt stille. Det kan være en dæmpet snak, en hvisken eller bare en generel mangel på larm. "Silent", derimod, betyder helt stille – ingen lyd overhovedet. Tænk på forskellen mellem en bibliotek, hvor der er "quiet" (man kan hviske, men man skal være rolig) og et lydstudie, hvor der er "silent" (absolut ingen lyd).

Her er nogle eksempler:

• Quiet: "Please be quiet; I'm trying to concentrate." (Vær venlig at være stille; jeg prøver at koncentrere mig.) Her er der stadig mulighed for lidt støj, men det skal være begrænset.
• Quiet: "The classroom was quiet after the teacher left." (Klassen var stille efter læreren gik.) Der var måske en hvisken, men generelt var der ikke meget larm.
• Silent: "The room was completely silent." (Rummet var helt stille.) Ingen lyd overhovedet.
• Silent: "She remained silent during the meeting." (Hun forblev tavs under mødet.) Her refererer "silent" til manglen på tale.

Man kan bruge "quiet" om både lyde og mennesker, mens "silent" oftest bruges om lyde eller en manglende verbal kommunikation. For eksempel kan en person være quiet (rolig og dæmpet) eller silent (tavs og uden at sige noget). Men man siger ikke at et rum er "silent" hvis der er en stille hvisken – her ville "quiet" være det mere passende ord.

Happy learning!